TagForrude

3 ting du skal vide om at skifte forrude

3

3 ting du skal vide om at skifte forrude

 

Forruden er en vigtig del af bilen, og der må helst ikke være noget i vejen med den. Hvis forruden er i stykker, har det ofte konsekvenser for udsynet. I sådanne tilfælde kan bilen være ulovlig at køre i. Hvis du har en skade på forruden – hvad enten stor eller lille – er det vigtigt at få ruden repareret eller udskiftet hurtigst muligt. Og her kommer 3 ting du skal vide om at skifte forrude.

 

Stenslag kan udvikle sig til større skader

 

Stenslag er noget som mange bilister oplever. Ofte er skaderne forholdsvis milde og gør ikke nødvendigvis udsynet ret meget værre. For eksempel kan det ske, at man end ikke bemærker et lille stenslag på siden eller toppen af ruden. Og derfor venter mange med at få bilen sendt på værkstedet.

 

Det forholder sig dog sådan, at stenslag let kan udvikle sig til værre skader. Særligt når det er koldt, og i så fald kan der let komme større revner på din forrude. Dermed kan et lille problem altså sagtens blive stort – og det handler om at få det fikset i god tid.

 

I de fleste tilfælde med stenslag på forruden, er det ikke nødvendigt at udskifte ruden helt. Typisk er det tilstrækkeligt med en almindelig reparation, hvilket både er billigere og nemmere.

 

Hvis du har forsikring kan du spare

 

Det er ikke alle forsikringer, der dækker stenslag og andre skader på forruden, men nogle gør. Den nemmeste måde at finde ud af, om din forsikring dækker, er ved at tjekke om glasskadedækning står som inkluderet i forsikringen. Hvis det er tilfældet, slipper du som regel meget billigt. Nogle gange helt uden at skulle betale, og andre gange med en mindre udgift i selvrisiko.

 

Hvis du ikke har forsikring, skal du formentligt betale fuld pris. Men frygt ikke, for reparation af stenslag er sjældent dyrt. For mindre skader kan det koste helt ned til 300 kroner at få repareret forrude. Større skader, såsom hvis forruden skal udskiftes helt, koster mellem 2.000 og 4.000 for de fleste bilmodeller, og sjældent mere. Derfor er det ikke nogen katastrofal udgift, selvom det selvfølgelig er træls alligevel.

 

Dog er det vigtigt at få den udskiftet med det samme, da bilen potentielt kan være ulovlig at køre i, når forruden har stenslag eller revner. Bøder kan hurtigt gøre situationen dyrere, så det er altid billigst at få repareret eller udskiftet ruden hurtigst muligt.

 

Find ud af om din forrude skal repareres eller udskiftes

 

I nogle tilfælde er det helt fint at lave en almindelig reparation af forruden. Andre gange skal den udskiftes helt.

 

Du kan selv få en udmærket forventning om, hvad det er nødvendigt, ved at tage et kig på din bilrude. Skadens omfang afslører ofte selv, om det står slemt til eller ej. Men den eneste måde du kan få et endeligt svar er ved at sende bilen til et værksted og dermed få et professionelt tjek.

 

Der er et hav af steder, hvor du kan få forruden udskiftet. Carglass og Quickpot er et par gode eksempler, men der er mange virksomheder om buddet, og du kan med sikkerhed også finde lokale værksteder, der kan klare opgaven.

Seneste indlæg

Seneste kommentarer

Arkiver

Kategorier

Meta

Get in touch

Quickly communicate covalent niche markets for maintainable sources. Collaboratively harness resource sucking experiences whereas cost effective meta-services.