Indholdsfortegnelse
- 1 Udenlandsk arbejdskraft: Her er de vigtigste regler
- 2 Fri bevægelighed inden for EU
- 3 Ikke EU-borgere skal have opholds- og arbejdstilladelse
- 4 Checkliste for ting som arbejderen skal have
- 5 Udlændinge skal betale dansk SKAT
- 6 Ingen lov om lønforhold
- 7 Når en udenlandsk medarbejder rejser hjem
- 8 Konklusion
Udenlandsk arbejdskraft: Her er de vigtigste regler
Udenlandsk arbejdskraft giver mening for mange virksomheder, da der er tonsvis af fordele. Der er dog nogle regler du skal være opmærksom på, hvis du hyrer udlændinge i din virksomhed. Dem ser vi lidt nærmere på her.
Fri bevægelighed inden for EU
Alle EU-borgere har som udgangspunkt ret til at komme og arbejde i Danmark. Det kræver ingen særlig arbejdstilladelse, så længe de bliver registrerede i Danmark. En virksomhed kan derfor frit hyre arbejdskraft fra andre EU-lande.
Ikke EU-borgere skal have opholds- og arbejdstilladelse
Hvis en dansk virksomhed til gengæld har planer om at hyre arbejdere fra ikke-EU-lande, så bliver det lidt sværere.
Her skal arbejderen søge om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, inden arbejdet begynder. Desuden kan der være visse personlige krav som personen skal overholde for at kunne blive boende i Danmark. Det bliver dog lettere, hvis der er udarbejdet kontrakt på forhånd, og den danske virksomhed kan hjælpe med tilladelserne ved ankomst.
Checkliste for ting som arbejderen skal have
Den udenlandske arbejder skal registreres i Danmark og have et par ting, der forbinder personen med det offentlige. Det er følgende ting, der er tale om:
- Skattepersonnummer
- Forskudsopgørelse med skattekort
- NemID
- NemKonto
NemKontoen kan tilknyttes en udenlandsk bankkonto såvel som en dansk konto. Men der er visse fordele ved at arbejderen får en dansk konto.
Som arbejdsgiver til en udenlandsk arbejder skal du hente personens skattekort online i eIndkomst.
Udlændinge skal betale dansk SKAT
En medarbejder der kommer fra udlandet, men som arbejder i Danmark, skal betale dansk SKAT fra første dag, når vedkommende begynder på sit arbejde.
Det gælder midlertidigt ansatte såvel som fastansatte. Der kan dog være tale om begrænset skattepligt, hvis personen både bor i Danmark og i udlandet, og hvis de personlige interesser ligger i hjemlandet.
Dansk lovgivning om arbejdsforhold skal overholdes
Virksomhed såvel som medarbejder skal sørge for, at dansk lovgivning om arbejdsforhold bliver overholdt. Det betyder blandt andet:
- Lov om ligeløn og ligebehandling
- Funktionærloven
- Ferieloven
- Lov om barsel
- Arbejdsmiljøloven
Vær sikker på at alle arbejdsforhold bliver overholdt, præcis som de ville blive, hvis der var tale om en dansk medarbejder.
Ingen lov om lønforhold
En af de store forskelle på dansk og udenlandsk arbejdskraft er at der ikke er nogle krav om lønforhold, når det gælder udlændinge.
Det er for eksempel lovligt for en virksomhed at betale en løn, der ligger under standarden i Danmark. Det er en af de helt store fordele ved at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark: At du kan hyre arbejdere til en lavere løn.
Når en udenlandsk medarbejder rejser hjem
Her skal både medarbejderen og arbejdsgiveren være opmærksom på at alt går efter planen.
Kontakt først og fremmest skattevæsenet, så medarbejderen bliver afmeldt i systemet. Som arbejdsgiver skal du indberette feriepenge inden vedkommende rejser hjem. Det sker i den sidste lønmåned.
Medarbejderen skal desuden lave sin årsopgørelse og framelde folkeregistret. NemKontoen skal stadig være aktiv og må ikke frameldes før den sidste årsopgørelse er afsluttet.
Konklusion
Der er mange ting at være opmærksom på. Både for den udenlandske medarbejder, men også for virksomheden som hyrer udenlandsk arbejdskraft.
Det er dog ganske overskueligt, når først du har fået et overblik. Fordelene ved at hyre udlændinge til at arbejde i Danmark er også store nok til, at det typisk betaler sig.